VEU-godtgørelse
Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse. For at deltageren eller arbejdsgiveren kan modtage VEU-godtgørelse, skal man tilhøre VEUmålgruppen (se nedenfor) og have et løntab eller tab af arbejdsmulighed. Godtgørelsen gælder ikke for uddannelser udbudt som fjernundervisning. VEU-godtgørelse svarer til højeste dagpengesats - i 2010 kr. 752,- pr. dag - hvis undervisningen følges på heltid. Beløbet nedsættes ved deltidsundervisning og ved begrænset løntab eller arbejdsmulighed.
VEU-målgruppenMålgruppen er beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, personer ansat i fleksjob og ledige med ret til selvvalgt uddannelse. Det er en betingelse, at deltageren opfylder et af nedenstående punkter:
Er ufaglært eller kortuddannet
Har en uddannelse til og med gymnasialt niveau
Har en uddannelse, som i niveau og varighed svarer til maks. en erhvervsuddannelse (f.eks. tømrer)
Har en højere uddannelse, som ikke har været anvendt jobmæssigt inden for de sidste 5 år.
VEU og befordringstilskud
Kompetenceudviklingsfonde
Du eller din virksomhed har mulighed for at søge tilskud til gennemførelse af efteruddannelse, hvis der er etableret en kompetenceudviklingsfond som en del af overenskomsten.
Formålet med etablering af kompetenceudviklingsfonde er at give virksomheder og medarbejdere mulighed for at søge penge til kurser til efteruddannelse af medarbejderne. Fondene har fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne bevarer og styrker deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.
Du eller din virksomhed kan søge tilskud til efteruddannelse indenfor:
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (B&A) Fra 1. januar 2009 kan du søge tilskud til efteruddannelse indenfor:
Handels- Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTS) Hotel- Restaurant og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond (HRT) Industriens kompetenceudviklingsfondOverenskomster med Dansk Erhverv