Medarbejder Generelt om AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser er korte uddannelser primært for ufaglærte og faglærte.

AMU-uddannelser udbydes af AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler og øvrige offentlige og private uddannelsessteder. Uddannelserne bliver udviklet inden for de såkaldte fælles kompetencebeskrivelser (ca. 140 forskellige).

Undervisningen
De fleste AMU-uddannelser kombinerer værkstedsundervisning og teori og kan give både specifikke, generelle og personlige kvalifikationer.

Uddannelserne foregår som regel som heltidsundervisning. De kan også foregå som deltidsundervisning evt. om aftenen, i weekenden og som fjernundervisning. Flere uddannelser afholdes som "åbent værksted", hvor der undervises i flere moduler samtidigt på små hold.

Kompetence
AMU-uddannelserne er alle kompetencegivende. Nogle giver merit til erhvervsuddannelserne, andre er anerkendte af arbejdsmarkedets parter og har en bred relevans på arbejdsmarkedet.

Bevis
Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis for gennemførte uddannelser. AMU-certifikatuddannelser afsluttes med en arbejds- eller certifikatprøve.
Kontakt os
Telefon: 8937 3617
Mail: kompetencecenter@ojkc.dk
Nyhedsbrev
Læs mere
>   Østjysk Kompetence Center   >   Postboks 3322   >   8200 Århus N.   >   8937 3617   >   www.ojkc.dk